Gammel elevdag

Jeg var oppe på min efterskole fra i går til i dag.

Fuck, det var underligt. Sådan en kæmpe pærevælling af følelser. På en gang både helt fantastisk vidunderligt og helt ekstremt sørgeligt. At man kan være så meget en del at et fællesskab, og føle sig så ensom på en gang.

Orh, jeg savner det bare så meget ( ;; A ; )

Og det var uhyggeligt så hurtigt at det bare føltes helt naturligt at være der. Som om det bare var den gamle hverdag igen, når klokken ringede og der var mad, eller da vi sad oppe i opholdsstuen, eller til husmødet.


--

Tro mig når jeg siger til dig
det største - det ser man kun i det små.
Og kigger du opad er himlen blå.

Fra Linedanser, vores sang.
Jeg tror næsten ikke jeg kan synge den sang uden at græde, og så skulle Mathies og Andreas selvfølgelig spille Carlos' sang bagefter.
Min mascara svier virkelig meget når man får den i øjnene (;; T AT) meh.


(og så regnede det selvfølgelig og var gråt da vi tog hjem, hvor kliche-agtigt er det?)


KTHXBAI.